mus-langt

På Egholm Museum har vi mere end 1500 m2 udstilling, som alle er formidlet med lyd. Der er mulighed for at låne vores audio guides, så der kan lyttes til Ole og Rikke, der fortæller om de mange forskellige udstillinger. I løbet af 2024 vil denne guide også komme på engelsk, og vores tyske gæster vil have muligheden for at få en nedskrevet guide med rundt.

Efter et besøg på Egholm Museum, er der mulighed for at nyde en kop kaffe i vores lille café. I vores søde pølsevogn fra 1950 har vi salg af lidt småkager og sodavand. Du er også meget velkommen til at medbringe madpakker eller kage, som der kan nydes til kaffen. Med forudbestilling, kan vi sørge for kagen til kaffen.

Vi har mulighed for at have mere end 70 personer siddende ved bordene under vores Draken flyver.

I løbet af 2024, vil der være offentlige og private rundvisninger, hvor der bl.a. vil blive afholdt kanon weekend den 6-7 juli 2024. I denne weekend vil der ske en masse på museet samt i parken. Der kan findes yderligere information under "kanon weekend".

Vores udstillinger

2. Verdenskrig

Vi har en stor samling fra 2. verdenskrig, der rummer genstande som uniformer, motorcykler, brevduer, faldskærme og meget mere.

Gå til udstilling

Modstandsbevægelsen

Vores udstilling om modstandsbevægelsen er udstillet i små forretninger - En lille gade, som skal vise Danmark under besættelsen.

Gå til udstilling

Jagt

Se vores jagtudstilling, der rummer udstillinger om jagt i Danmark, Afrika og på Grønland.

Gå til udstilling

Antikke Våben

Vi har en stor samling af antikke våben fra hele verden, hvor de ældste er tilbage fra 1700-tallet.

Gå til udstilling

Western

Udstillingen om Western indeholder en særlig udstilling om danskeren Henny Hansen, der blev sherif i USA før krigen.

Gå til udstilling

Øvrige

På museet, har vi flere mini-udstillinger om bl.a. 1. verdenskrig, krigen i 1864, livgarden og gardehusarerne.

Gå til udstilling

Vores partnere

skjoldungernesland
visitfjordlandet-logo-sort

Find vej

Egholm slot og -museum ligger i det dejlig Hornsherred mellem Roskilde fjord og Isefjord. Vejene hertil er små, men smukke. Der er ca. 20 km til Roskilde, Holbæk og Frederikssund. I Kirke Hyllinge (ca. 3 km herfra), er der gode busforbindelser, mens det nærmeste busstoppested findes i Biltris.