Om museet

Hvad kan jeg opleve
Museet er i dag mere end 1500 m2 udstilling, hvor der er en kæmpe udstilling om 2. verdenskrig. Derudover, er der også udstillinger om bl.a. jagt, det vilde vesten, 1. verdenskrig og 1864.
I vores forhal, kan man sidde under en Draken flyver og drikke kaffe eller nyde sin medbragte madpakke.
Ole Falck
Det er Ole Falck, der gennem livet har samlet alle genstandene, som i dag udgør Egholm Museum. Gennem ham ser og hører vi historier fra Grønland, det vilde vesten, 2. verdenskrig, jagt i ind-og udland, samt meget mere. Han er en fantastisk fortæller og gennem vores lydguide, får vi mange af hans historier - det er næsten som om, han går med rundt.
Tag madpakken med
På Egholm Museum kan du tage din madpakke med og nyde den under vingerne på vores Draken flyver eller udenfor i vores fantastiske omgivelser.
Praktiske informationer
Hvis du ikke har bestilt en rundvisning, vil du få udleveret en lydguide, som du kan tage med rundt på museet.
Du har mulighed for at tage dine egne høretelefoner med, så du kan få den oplevelse, du ønsker.
Du skal bruge høretelefoner med et Jack-stik. Alternativt, kan du låne høretelefoner af os.
Alt udstyr bliver selvfølgelig sprittet af og rengjort efter retningslinjerne.
Kørestole kommer let rundt i udstillingen. Parker tæt på trappen og tag rammen op til døren. Alle udstillinger findes på stueetagen. Egholm Museum har en kørestol til udlån.
Hunde er velkommen i vores forhal, men kan desværre ikke komme ud ind i udstillingerne. Vi finder altid frisk vand til de firbenet når de besøger forhallen, mens deres ejer drikker kaffe.
Vi søger weekend hjælp på museet
Er du udadvendt og kundeminded, så har vi måske et job til dig.
I weekender og skoleferier mangler vi en som kan hjælpe til i indgangen og lave kaffe til vores søde gæster. Vi har mellem 8 og 9.000 gæster om året. De skal have en kanon oplevelse på museet og en frisk kop kaffe. Vi er lige nu 3 som kan tage vagter i weekenden og kan derfor tilbyde alt fra hver anden weekend til hver 4. weekend.
I børnenes skoleferier vil der også være vagter i hverdagene. Alle vagter er fra kl. 9:30 til 16:30.
Du skal være over 18 år og klar til at smile til alle som kommer ind ad døren. Skriv en mail til egholmmuseum@gmail.com og fortæl lidt om dig selv.